22.01.2010

Støttekoncert for Haiti


I blogverdenen handler indlæg ofte om, hvor højt man ønsker sig en taske, kjole, jakke el. lignende til flere tusinde kroner. Men ind i mellem sker der ting, der sætter hele denne verden med al dens materialisme lidt i perspektiv, som for eksempel jordskælvene i Haiti. Nu skal dette ikke blive en moralprædiken, da jeg jo selv ofte blogger om alle de ting, jeg gerne ville have, men blot en påmindelse om, at der er større problemer i verden, end at man ikke har råd til den nyeste Acne kjole...

Derfor vil jeg komme med denne opfordring til at støtte en god sag, samtidig med at du kan høre en masse god musik. I morgen lørdag d. 23 januar er der nemlig støttekoncert i Den Grå Hal på Christiana. Her spiller blandt andet Mikael Simpson & Sølvstorm, The Rumour Said Fire, Malk de Koijn og Trentemøller (Dj set). Og det til den nette pris af 100 kr. Så støt en god sag og kom og dans til nogle af Danmarks bedste musikere! Flere detaljer om arrangementet kan ses HER.

Og så ikke mere moralprædiken herfra..:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar