Jeg har været på Roskilde de sidste par dage, så derfor kommer søndagens anbefalinger lige lidt forsinket. Håber stadig nogle af jer kan nå at blive inspireret! Og så rigtig god festival til alle!
Jeg vil starte dagen med dejlig lo-fi garagerock blandet med surfpop fra amerikanske Surfer Blood. De spiller på Odeon kl. 14.30.
Sidste år udgav Newyorker rockbandet The Walkmen det fantastiske album "Lisbon", som jeg glæder mig til at opleve live på Odeon kl. 16.30.
Big Boi, som er den ene halvdel af Outkast, er også et af de navne, jeg glæder mig super meget til at opleve i år. Han spiller på Arena kl. 18.00.
Gold Panda leverer lækker elektronisk musik på Gloria kl. 19.00.
Den ultraseje Janelle Monáe, som Big Boi faktisk opdagede, spiller funky og sexet musik på Cosmopol kl. 20 - tror det bliver en perfekt afslutning på festivalen!
Nu er det lige oppe over, at jeg smutter til Roskilde, men vil lige nå mine anbefalinger for de sidste to dage, så her kommer lørdag. Har igen udeladt nogle af de større, men skal helt sikkert se Arctic Monkeys (som jeg altid har haft et musikalsk crush på) kl. 19.30 og The Strokes kl. 22.30, begge på Orange.
Men jeg vil starte lørdagen med den svenske Dylan -inspirerede folksanger The Tallest Man on Earth på Odeon kl. 15.
Bagefter skal jeg opleve det meget hypede hiphopkollektiv fra Los Angeles OFWGKTA på Cosmopol kl. 15.45.
Tv on The Radio har med deres nyeste album "Nine Types of Light"udgivet et af mine favorit albums i 2011. Derfor er jeg meget spændt på at opleve Brooklyn-bandet på Arena kl. 18
Jeg oplevede britiske James Blake på Vega for nogle måneder siden, til en helt fantastisk koncert. Så nu glæder jeg mig til at opleve ham igen, denne gang på Cosmopol kl. 20
Franske Yelle spiller lækker fransksproget popmusik på Odeon kl. 21.
Jeg gik desværre glip af den elektroniske kunstner Joel Zimmermans aka. Deadmau5 sidst han spillede på Roskilde i 2009, til hvad der skulle have været en helt vild koncert. Men i år skal jeg helt sikkert opleve ham, når han spiller på Orange kl. 01
Og så håber jeg også at kunne nå lidt af Lykke Li, når hun spiller på Arena kl. 01.30.
Fredag bliver en travl dag med en masse skøn musik! Her er mine anbefalinger, hvor jeg dog har udeladt et par af de store navne, der alle spiller på Orange og ikke behøver nærmere forklaring, fx. The Raveonettes, der spiller kl. 17 , Portishead, der spiller kl. 22.30, og den engelsk/srilankanske provokatør M.I.A, der spiller kl. 01.
Jeg har i mange år haft et ømt punkt for Bright Eyes aka. Conor Oberst og hans folkede indie-rock og smukke tekster, men jeg har endnu ikke oplevet ham live. Så jeg har store forventninger til koncerten på Arena kl. 14, der faktisk er en af de koncerter, jeg glæder mig mest til i år!
Amerikanske Nicolas Jaar er blevet udnævnt til at være et af den elektroniske verdens helt store håb, hvilket i sig selv vel er nok til at opleve ham live på Cosmopol kl. 14.30.
Canadiske Dan Bejar fra The New Pornographers har 13 udgivelser i baggagen, men jeg stødte først på hans soloprojekt Destroyer, da han udgav albummet "Kaputt" tidligere på året. Et album man ikke kan undgå at holde af! I kan opleve hans dejlige blanding af blød rock, jazz og pop på Pavillion kl. 20.
Et af mine yndlingsalbums i 2010 stod amerikanske Tom Krell for under aliaset How to dress well, med hans smukke og meget anmelderroste lo-fi r'n'b. Glæder mig til at opleve albummet live på Gloria kl. 21.
Den amerikanske folk-rocker Kurt Vile og hans backing band The Violators spiller på Odeon kl. 21, hvilket desværre kolliderer med ovennævnte. Men en koncert jeg helt sikkert også kan anbefale efter at skamhørt hans nyeste album!
Den kun 22 årige Anna Calvi er blevet sammenlignet med Patti Smith, en sammenligning der giver god mening, når man lytter til hendes smukke og rockede debut, der udkom i januar. Hun spiller på Pavillion kl. 00.
Jeg kender ik så meget til den franske trio DOP, men de skulle levere et super festligt live show, hvor de med et elektronisk udgangspunkt blander alt fra chill-out og house til hiphop og rock'n’roll. De spiller på Cosmopol kl. 02.
Samtidig spiller danske Whomadewho, bestående af Thomas Høffding, Thomas Barfod og Jeppe Kjellberg,på Arena - en trio der altid leverer fantastiske live koncerter!
Nu er Roskilde endelig lige om hjørnet, og der er kun en uge, til Dyreskuepladsen indtages! De næste par dage vil jeg derfor give mine musikalske anbefalinger for de fire dage. Jeg har gennempløjet programmet nøje, fået lyttet til det meste, og fundet de koncerter, jeg ikke vil gå glip af!
For overskuelighedens skyld har jeg lavet en kategori der hedder Roskilde Anbefalinger over i højre side af bloggen, hvor i kan finde alle indlæggene!
Et af mine yndlingsalbums fra 2010 stod det australske band Tame Impala for med deres psykedeliske rock på albummet "Innerspeaker". De spiller på Odeon kl. 18, og tror det bliver en fantastisk måde at starte Roskilde på.
Oxford-kvintetten Foals har udgivet to albums, "Antidotes" i 2008 (der stærkt kan anbefales) og "Total Life Forever" i 2010, der begge går lige i fødderne. Jeg hørte dem live i 2008, og glæder mig til igen at opleve deres ultra dansable mathrock. De spiller på Arena kl. 20.
Oh Land behøver vist ingen nærmere introduktion, men jeg glæder mig til at danse til tonerne fra hendes fine debutalbum. Hun spiller på Cosmopol kl. 20.30.
Indie-orkesteret Alcoholic Faith Mission er et band, jeg aldrig rigtig har fået lyttet så meget til. Men efter at have lyttet lidt til dem de sidste par dage, er jeg blevet ret vild med deres dejlige indie musik, så jeg vil prøve at se, om de ikke kan klemmes ind i torsdagens program. De spiller på Pavillion kl. 21.30.
Britiske Pj Harvey er en af de kunstnere, jeg glæder mig aller mest til at opleve i år! Hendes nyeste album "Let England Shake" er et af mine yndlings albums fra 2011, og det kan ikke andet end blive fantastisk, når hun indtager Arena kl. 22.