23.12.2009

Yndlingsalbum 2009

Nu nærmer det nye år sig med hastige skridt, og jeg tænkte, at det derfor ville være passende at se tilbage på musikåret 2009. Derfor får i her en liste over mine 10 yndlingsalbum fra 2009.

1. Grizzly Bear- 'Veckatimest'

Et album man kan høre igen og igen, og stadig opdage nye sider. Blændende folkpop-melodier og fremragende vokalharmonier, som også gjorde sig fantastisk til koncerten på Vega. Et album jeg uden tvivl også vil lytte meget til i 2010.


2. The xx - 'xx'

Med deres enkle og samtidig utrolig fængende numre tog de unge briter musikverdenen med storm med dette fantastiske album.


3. Fever Ray - 'Fever Ray'

Den kvindelige halvdel af The Knife, Karin Dreijer, leverede bag navnet Fever Ray et uhyggeligt og samtidig meget betagende album i et univers, der er helt sit eget.


4. JJ - 'n°2'

De mystiske svenskere, der er signet på pladeselskabet Sincerely Yours, kommer på deres debut vidt omkring i de musikalske genrer, og resultatet er intet mindre end fantastisk! Albummet leverede et fortryllende soundtrack til min sommer, og til dem der ikke kender jj, kan n°2 varmt anbefales.


5. Phoenix - 'Wolfgang Amadeus Phoenix'

Popmusik på den virkelig seje måde - de franskmænd kan bare et eller andet. Et album der er overstrået med fantastiske og meget dansable hits, hvilket de bekræftede til koncerten på Vega!


6. Bat for Lashes - 'Two Suns'

Den smukke Natasha Khan levede op til al hypen efter debuten med denne opfølger der rammer dybt, med sange som jeg aldrig bliver træt af.


7. Animal Collective - 'Merriweather Post Pavilion'

Et band der vist ikke behøver nærmere introduktion, men som ikke desto mindre formår at leve op til hypen, og albummet ligger da også #1 på mange musikmagasiners lister over bedste albums i 2009.


8. Memory Tapes - 'Seek Magic'

Dreamwawe gjorde sit indtog i 2009, og dette album er et fantastisk eksempel på genren. Bagmanden Dayve Hawk kombinerer elektronisk dansemusik med en nostalgisk følelse, hele tiden med den gode popmelodi in mente.


9. Dirty Projectors - 'Bitte Orca'

Blandingen af afropop, r'n'b og artrock er yderst vellykket på dette fine og anderledes album.


10. The Pains of Being Pure at Heart - 'The Pains of Being Pure at Heart'

Sange om teenageforelsker og alt hvad der dertil hører. Naivt og uskyldigt, og samtidig utrolig fængende. Og ep’en der fulgte efter er også værd at give et lyt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar